I denne artikel giver vi et overblik over de forskellige forsvartformationer, der benyttes i håndbold.

6-0 forsvarsformationen er den mest almindelige indenfor håndbold. Det er den nemmeste at udføre, da det kræver mindre bevægelse og spilforståelse af forsvarsspillerne.

De 2 yderste spillere dækker de to yderste angrebsspillere (wings) og de to næste dækker backs. De to midterste spillere dækker de to sidste spillere som normalt vil være playmaker og streg.

6-0 forsvaret tvinger forsvaret til at skyde mere udefra, da det er sværere at bryde igennem sammenlignet med de mere offensive forsvarsformationer. Det betyder også, at jo bedre skytter modstanderne har jo mere er specielt de to 2'ere nødt til at støde frem (stødende 2'ere). Det er her vigtig, at forsvarsspillerne kommer tilbage så snart angrebsspilleren ikke længere udgør nogen skudfare. Udover at støde frem for at undgå langskud, så har 2'erne også en vigtig opgave i at undgå indløb og screeninger, som er et af de bedste modtræk mod 6-0 forsvar.

6-0 forsvaret giver et godt udgangspunkt for kontrastød i og med at forsvarsspillerne er mere optagede af opgaver sammenlignet med en 3-2-1 opstilling. Dette betyder, at spillerne har meget bedre muligheder for at tyvstarte så snart de ser, at der er mulighed for bolderobring. Specielt fløjspillerne har meget mindre ansvar i et 6-0 forsvar end i et forsvar, hvor backs er mere fremskudte.

5-1 forsvaret er en mere offensiv version af 6-0 forsvaret, hvor den ene 3'er rykkes frem.

Den fremskudte spiller betyder, at der er en spiller mindre tilbage på stregen sammenlignet med et 6-0 forsvar. Set fra midten betyder det at den tilbageværende 3'er på stregen nu som udgangspunkt skal koncentrere sig om stregspilleren, men til gengæld skal kunne bakke 2'erne op til begge sider. For 2'erne betyder det mindre opbakning, og de bliver derfor oftere ladt alene med ansvaret overfor angribende modspillere (oftest backs).

3-2-1 formationen er en meget offensiv formation, hvor der kun er 3 forsvarsspillere tilbage på stregen. De øvrige 3 spillere ligger langt fremme. Hvis forsvaret står over for meget skudstærke backs, vil det normalt være de to forsvarende backs, der står længst fremme. Ellers vil det være den midterste spiller, der står længst fremme som vist nedenfor. Når der forsvares i 3-2-1 formationen stille det store krav til spil-forståelsen og sammenspillet for både angreb og forsvar. For forsvaret gælder det først og fremmest om at forudse angrebsspillernes planer, da angrebsspillerne ellers vil kunne komme helt fri til skud ved at holde tempo og skift positioner. For angrebsspillerne gælder det som nævnt om at holde tempo, og hvis spillerne er dygtige og har spilsystemer klar til 3-2-1 forsvar, så vil denne forsvarstype altid være en fordel for det angribende hold.