I den østlige udkant af nationalparken findes der to hundeskove, hvor hunde kan få lov at løbe uden snor. Det er dog vigtigt, at det kunne af hunde, som ejeren har "fuldt herredømme" over, som slippes løs. Hvis du ikke har en hund, som du altid kan kalde til dig, så skal den holdes i snor.
Udenfor hundeskovene skal hunde holdes i snor overalt i nationalparken, og det er endvidere ikke tilladt at medbringe hund i Hanstholm Vildtreservat.
Vilsbøl Plantage hundeskov er en meget stor hundeskov beliggende ved hovedvej 557 mellem Klitmøller og Thisted.
Den ligger syd for vejen og kan nemt findes ved at se efter "Hundeskov"-skiltet som vist nedenfor.
Billedet ovenfor er taget i kørselsretning fra vest mod øst (fra Klitmøller). Bemærk at der er en krydsende cykelsti, så der skal holdes ekstra øje ved både ind- og ud-kørsel.
Faddersbøl Hundeskov er en mindre hundeskov, der ligger ved i udkanten af Faddersbøl ved hovedvej 539 mellem Nørre Vorupør og Faddersbøl. Den ligger nord for hovedvejen og kan ligesom den ovenstående hundeskov nemt findes ved hjælp af skiltet som vist nedenfor.
Udover skoven er der også et stort åbent areal, hvor hundene kan løbe rundt.