Introduktion til Fodbold
Sport
Fodbold

Fodbold er et boldspil med 11 mand på hvert hold, der spiller 2 halvlege på 45 minutter. Det er en lavtscorende sport i modsætning til for eksempel håndbold og basketball, og det er den største tilskuersport i verden.

I denne artikel giver vi en introduktion til fodbold. Mere avancerede emner som spilsystemer er lagt i separate artikler, som kan findes i bunden af denne artikel.

Banen
Fodboldbaner kan variere meget i størrelse. Som vist på tegningen nedenfor kan banerne i længden variere mellem 90 og 120 m. mens den i bredden kan variere mellem 45 og 90 m.
Klik på billede for at se det i fuldt format.

FIFA's krav til fodboldbaner er dog mere restriktive. Til internationale kampe skal banerne i længden være mellem 100 og 110 meter og bredden skal være mellem 64 og 75 meter. Den mest almindelige størrelse blandt de større klubber er 105x68 meter.

Straffesparkfeltet og målfeltet
Nedenfor er målene for straffesparkfeltet og målfeltet vist.
Straffesparkfeltet

Den yderste rektangel omkring målet er straffesparkfeltet. Hvis der bliver begået en forseelse mod en angribende spiller i straffesparkfeltet, vil det give straffespark eller indirekte frispark. Straffespark udføres fra 11-meter pletten, mens indirekte frispark sparkes fra stedet, hvor forseelsen er begået (dog ikke i målfeltet).

Delcirklen i udkanten af straffesparkfeltet har en afstand på 9.15 meter til straffespark-pletten. Den sikrer, at modspillerne holder afstand, når der sparkes straffespark.

Straffespark og frispark beskrives længere nede i artiklen.

Målfeltet
Målfeltet er den lille rektangel omkring målet. Hvis det angribende hold får indirekte frispark i målfeltet, skal bolden placeres på målfeltets linjer på det punkt, der er nærmest stedet, hvor forseelsen blev begået. Hvis det forsvarende hold får frispark i målfeltet, kan bolden placeres hvor som helst i målfeltet. Det samme er gældende ved målspark, som også sparkes fra målfeltet.
Målet
Målet er 7.32 meter bredt og 2.44 meter højt.

Målet, der er vist ovenfor er et fastmonteret mål. Der findes også mål der ikke sidder fast, og som produceres med eller uden en modvægt placeret i den bageste del af målet. Modvægten gør, at målet ikke nemt kan tippe, men det gør det til gengæld også svært at flytte rundt.

Direkte frispark
Et direkte frispark gives, hvis en spiller rører bolden med hånd eller arm, tackler eller på anden måde rammer modstanderen uden at der er bold imellem.
Bold på arm og hånd

Der gives frispark, hvis bolden berøres forsætligt med hånd eller arm (berøring med skulder er tilladt). Armen regnes at gå fra armhulen og ned.


Hvis bolden går direkte i mål efter berøring med hånd/arm, dømmes der frispark, uanset om det er forsætligt eller uforsætligt. Det samme gælder hvis en modspiller scorer direkte efter berøringen, eller der skabes en scoringschance. Reglerne omkring uforsætlig berøring med hånden vil med stor sandsynlighed blive ændret allerede i sommeren 2021, da de i straffesparkfeltet kan give nogle uhensigtsmæssige straffespark.

Derudover giver det også frispark ved berøring med hånden, hvis spilleren gør sig unødvendig bred eller har armene over skulderhøjde.

Der skal ikke dømmes frispark, hvis bolden kommer direkte fra eget hoved eller fra en modstanders hoved fra kort afstand. Dette gælder dog ikke de ovenstående situationer. Det samme gælder hvis en spiller falder og bruger armene til at afbløde faldet.

Udførelse af frispark
Indirekte frispark

Indirekte frispark adskiller sig fra et direkte frispark, ved at bolden ikke må sparkes direkte i mål. Hvis bolden sparkes direkte i mål uden at den rører andre spillere, dømmes der målspark til modstanderholdet.


Der dømmes indirekte frispark ved 'obstruction', hvilket vil sige, at spærrer vejen for en modstander uden fysisk kontakt. Derudover kan det dømmes ved fornærmende opførsel eller ved en farlig spillemåde.

Målmanden kan begå indirekte frispark ved at holde på bolden i mere end 6 sekunder og ved at røre bolden med arme eller hænder ved en tilbagelægning eller efter selv at have sat bolden i spil, uden at andre spillere har rørt den i mellemtiden.

Udførelse af indirekte frispark

Dommeren indikerer, at det er et indirekte frispark ved at holde den ene arm i vejret.

Et indirekte frispark, der er begået i straffesparkfeltet giver ikke straffespark. I stedet placeret bolden på det sted, hvor forseelsen blev begået, men den placeres ikke i målfeltet. Hvis forseelsen blev begået i målfeltet, flyttes bolden ud på linjen, der går parallelt med mållinjen nærmest det sted, hvor forseelsen blev begået, som vist på billedet ovenfor.

Modstanderne må ikke stå nærmere end 9.15 meter fra bolden med mindre, at de står på mållinjen, som vist ovenfor.

Straffespark

Et straffespark gives, når en forseelse, der normalt vil give frispark, begåes i straffesparksfeltet.


Et straffespark sparkes fra straffesparks-pletten, der er 11 meter fra mål, og bolden skal sparkes fremad. Hvis der sparkes bagud vil der blive dømt indirekte frispark til modstanderne. Når sparket er foretaget, må den sparkende spiller ikke røre bolden, før den har været rørt af en anden spiller eller har været ude af spil.

Målmanden skal stå på stregen og må først forlade stregen efter bolden er sat i spil. På grund af at sparket udføres kun 11 meter fra mål, vil målmanden få en meget stor fordel ved at bevæge sig frem, og derfor bliver reglen om at blive på stregen nu håndhævet langt strammere end tidligere.

Alle andre spillere end sparkeren og målmanden skal stå udenfor straffesparkfeltet og udenfor delcirklen i kanten af straffesparkfeltet. Delcirklen sikrer, at der ikke står spillere nærmere end 9.15 meter væk fra bolden.

Hverken med- eller modspillere må løbe ind i feltet, før bolden er sat i spil. Hvis modspillerne løber ind for tidligt, og der ikke bliver scoret, skal der dømmes omspark. Hvis en medspiller løber ind i feltet for tidligt, skal der dømmes omspark ved en scoring og indirekte frispark til modstanderne, hvis ikke der scores.

Indkast

Indkast tildeles, når hele bolden har passeret sidelinjen, og det gives til modstanderne til den spiller, der sidst rørte bolden.

Spilleren, der udfører kastet skal stå med ansigtet mod banen (må ikke stå med ryggen til), og begge fødder skal være på sidelinjen eller på jorden bag sidelinjen, indtil bolden er sluppet. Bolden skal slippes over hovedet, og den må først røres af den kastende spiller igen efter, at den har rørt en anden spiller.

Hvis indkastet udføres forkert, overtager modstanderne indkastet. Der kan ikke scores direkte på indkast. Hvis bolden går direkte i modstandernes mål, giver det målspark, og hvis indkastet går i kasterens eget mål, gives der hjørnespark.

Modspillere skal stå minimum 2 meter fra den kastende spiller, og det er tilladt at kaste bolden ind på en modstander med vilje for selv at kunne røre bolden igen. Det må dog ikke gøres med overdreven kraft. Hvis en modspiller bevæger sig tættere på end 2 meter eller på anden måde generer kasteren, giver det indirekte frispark.
Hjørnespark

Hjørnespark tildeles, når hele bolden har passeret mållinjen og sidst er rørt af det forsvarende hold. Der kan scores direkte på hjørnespark, men der kan ikke scores selvmål. Hvis bolden går direkte i eget mål, giver det hjørnespark til modstanderne.


Et målspark udføres fra den lille kvartcirkel ved hjørneflaget, og den skal ligge stille, når sparket udføres. Flaget må ikke flyttes eller fjernes. Et spark er udført, når bolden bevæger sig, og den behøver ikke at forlade kvartcirklen.

Modspillere skal stå minimum 9.15 meter fra bolden indtil den er sat i spil. Ligesom ved indkast er det tilladt at sparke bolden ind på en modspiller med hensigt på selv at måtte berøre bolden igen.

Offside

Det er ikke en forseelse i sig selv for en spiller at befinde sig i en offside-position. Det er først, hvis spilleren aktivt deltager i spillet, at en strafbar offside forseelse kan opstå.


Offside position

En spiller kan ikke være offside på sin egen banehalvdel.

En spiller er i en offside-position, hvis en hvilken som helst kropsdel bortset fra hænder og arme er nærmere modstanderens mål end både bolden og næst-bagerste modspiller. Den bageste modspiller vil normalt være målmanden, men hvis målmanden er kommet længere ud end to eller flere af markspillerne, så kræver det i stedet to markspillere at undgå en offside position.

Offside forseelse

En offside forseelse kan kun begåes i det øjeblik, at en medspiller spiller bolden og man aktivt deltager i spillet samtidig med, at man befinder sig i en offside position.

På billedet ovenfor befinder den røde spiller midt for mål sig i en offside position. Offside-grænsen bliver defineret ud fra den forreste hvide forsvarsspillers fod, da armene ikke tæller med. Det gør derimod hovedet på den røde spiller. Hvis bolden i situationen spilles ind til den røde spiller, skal der fløjtes offside.

Udstyr
Nedenfor beskrives lidt af det udstyr, der bruges i forbold, hvor bolden selvfølgelig er den vigtigste.
Bolden
Fodbolden blev oprindeligt lavet i læder, men efterhånden som moderne produktionsprocessor siden 90'erne er blevet udviklet, så er det blevet muligt at lave fodbolde i syntetiske læder-materialer. Bolde er størrelsesmæssigt opdelt i kategorierne 1-5. Størrelse 5 er for U-15 til senior.
Fodboldstøvler

Fodboldstøvlerne har gennemgået store forandringer, og ligesom det er tilfældet med bolden, så har nye produktionsmuligheder også gjort det muligt at producere fodboldstøvler, der er lettere og smidigere end tidligere. Ligesom med fodbolden, så er man også men fodboldstøvlerne gået væk fra de klassiske farver. For 30 år siden var stort set alle fodboldstøvler sorte, men i dag er sorte støvler i undertal.

Udover størrelse og pasformen, så er knopperne på fodboldstøvlerne den vigtigste parameter, og man bør altid vælge hvilken type fodboldstøvle, man har brug for, inden man begynder at se på nye fodboldstøvler. Valget af knopper afhænger stort set udelukkende af det underlag, som man kommer til at spille på. Til at lette valget bruges betegnelserne FG, AG, SG, TF og IN.

FG (Firm Ground) er lavet til tørre græsbaner, og den er det bedste all-round valg, hvis man ikke skal bruge dem på kunstgræs. Knopperne kan både være faste knopper eller skrueknopper.

AG (Artifical Grass). Til brug på kunstgræsbaner, skal der bruges mange korte knopper fordelt udover hele bunden. TF (Turf) er en variant, der er helt specifikt lavet til kunstgræs.

SG (Soft Ground). Soft Ground støvlerne er designet specifikt til meget våde eller mudrede baner. De har meget lange metalknopper, som er gode til at stå fast i det bløde underlag, men som vil være ubehagelige på et hårdere underlag. Disse støvler bør kun anskaffes som supplement til andre fodboldstøvler.

Udover underlaget, så afhænger valget at fodboldstøvler også af spillestil og spilleposition. Forsvarsspillere vil som udgangspunkt have mere behov for en holdbar og beskyttende fodboldstøvle, mens angribere og wings i højere grad vil have fordel af lettere og mere fleksible støvler.

Målmandshandsker
Ligesom fodboldstøvlerne, så findes der også forskellige kategorier af målmandshandsker: Flat Cut, Rollfinger Cut og Negative Cut.

Flat Cut er det klassiske cut, hvor syningerne sidder på ydersiden af handsken. Syninger på ydersiden betyder, at der er god plads til fingrene og helt rene berøringsflader med bolden.

I handsker med Rollfinger Cut er latexen rullet rundt om fingrene, hvilket giver en stor gribeflade og et tæt fit til fingrene.

Negative Cut er med tiden blevet den mest anvendte målmandshandske. Her sidder syningerne på indersiden, hvilket giver en meget tæt boldkontakt.

Andre artikler

Card image cap
Sport
Fodbold-formationer
Præsentation af de mest anvendte fodbold-formationer