Tennis
Sport
Tennis
Tennis

Banen
En tennisbane er 23.77 lang og 10.97 bred og de to banehalvdele er adskilt af et net, der er 0.91 meter på midten, hvilket svarer til 3 fod.

De hvide linjer for enden af banen kaldes baglinjer, og i siderne er der 2 sidelinjer i hver side. Hvis der spilles single, går banen i bredden kun til de inderste streger, og her er banen kun 8.23 meter i bredden. I double benyttes den fulde banebredde.

De fire felter på midten af banen kaldes servefelter, og de bruges, som navnet siger, udelukkende under serven, hvor bolden skal ramme i servefeltet modsat af, hvor der serves fra.

Banetyper
Tennis kan spilles på en lang række forskellige underlag. De 3 mest udbredte underlag er hardcourt, græs og grus, og nedenfor er der en kort gennemgang af alle 3.
Hardcourt

Hardcourt består af en hård overflade, hvilket giver et hårdere og mere ensartet opspring end de andre banetyper. Hardcourt er en fordel for hårdtslående spillere, og det benyttes i Grand Slam turneringer Australian Open og US Open.

Græs

Græsbaner er den hurtigste banetype på grund af at bolden glider af på græsset og ikke hopper så højt som på andre banetyper. Græsbaner er dyre at vedligeholde, og derfor er de ikke længere særligt udbredte. Visse typer skader er også mere udbredte på græsbaner på grund af, at underlaget er mere glat end på de andre banetyper.

I Grand Slam er Wimbledon den eneste tilbageværende græsbane. US Open og Australian Open var tidligere græsbaner men er skiftet til hardcourt.

Grus

Grusbaner er de billigste at anskaffe og vedligeholde, og det er derfor de mest almindelige banetyper. Gruset stopper bolden mere end de andre, og den er den langsomste af de tre banetyper, som vi har med her.

French Open er den eneste Grans Slam grusbane.

Tennisketchere
Tennisketschere beskriver vi i detaljer i en separat artikel her: Tennisketchere.

Der er specifikke regler for størrelse og vægt for tennisketchere, men der er alligevel mange parametre, der har stor betydning for valg af ketcher. Her går vi hurtigt igennem de vigtigste:

Ketcherhoved
Ketcherhovedet er en af de vigtigste parametre, når det gælder valg af ketcher. Ketcher-hovedets størrelse har stor betydning for kraften af slaget og for boldkontrollen. Et større hoved giver mere kraft i slaget, men til gengæld giver det mindre boldkontrol. Derfor er et større hoved tit mest velegnet for nybegyndere, mens et mindre hoved er bedre til avancerede spillere.
Ketcherlængde
Ketcherens længde måles fra bunden af grebet til toppen af ketcher-hovedet. Her gælder det ligesom for ketcher-hovedet at mere længde giver mere kraft men mindre boldkontrol.
Grebstørrelse
Grebstørrelsen er måske den vigtigste faktor, når der skal vælges ketcher, da en forkert grebstørrelse ikke kun har betydning for spillet, men og så øger risikoen for skader som for eksempel tennisalbue. Grebstørrelserne går fra 0 til 4, hvor 2 er størrelsen for kvinder og 3 er størrelsen for mænd som udgangspunkt.
Pointsystem
Point-systemet i tennis er delt op i sæt, partier og point. Det kræver 4 point at vinde et parti, 6 partier at vinde et sæt og 3 eller 5 sæt at vinde en kamp.
Point

Partierne er delt op i point, og de tre første point kaldes 15, 30 og 40. Et parti skal vindes med 2 point mere end modstanderen, så hvis der står 40-40 vinder det næste point ikke partiet. I stedet får vinderen af pointet 'Fordel' og hvis spilleren også vinder næste point vindes partiet. Hvis spilleren med 'Fordel' taber det næste point, står der lige igen, og der skal igen to vundne point i træk til at vinde partiet.

På scoretavlen ovenfor er man i gang med tredje parti i tredje sæt, og Michelle har fordel, hvilket vil sige, at hun vinder partiet, hvis hun vinder næste point.

Partier

Sættene er opdelt i partier, og der skal vindes 6 partier for at vinde et sæt. Et sæt skal vindes med to partiers forskel, så hvis der står 5-5 i partier i et sæt, så spilles der videre indtil at en spiller kommer foran med 2 partier som for eksempel 7-5.

På scoretavlen ovenfor er der spillet to partier i tredje sæt, og hver spiller har vundet et parti. Sia vandt første sæt med 6 partier mod 4, mens Michelle vandt andet sæt med 7 partier mod 5. Her har stået 5-5, og derfor måtte der et ekstra parti til at afslutte andet sæt.

Sæt
En kamp består normalt af 3 eller 5 sæt. På scoretavlen ovenfor er de i gang med tredje sæt.
Serven
Serven foregår mellem midterlinjen og sidelinjen, og der skiftes mellem at serve fra hhv. højre og venstre side. Første serv i et parti foretages altid fra højre side.

Serven foregår ved, at bolden kastes op i luften, og slås med ketcheren inden den rammer jorden. Bolden skal slåes over nettet og skal ramme servefeltet modsat den servende spiller. På billedet er dette felt mærket med grønt. Bolden må også ramme linjerne rundt om servefeltet.

Serveren har to forsøg til at sætte partiet i gang med en korrekt serv. Hvis bolden rammer ned på banen uden for servefeltet på første-serven, så får man et forsøg igen kaldet anden-serven. Hvis denne serv også fejler, tabes partiet. Hvis bolden snitter nettet, før den rammer ned i servefeltet, så tages serven om.

Den servende spiller skal stå bag servelinjen og mellem midter-markeringen og sidelinjen indtil bolden er sendt afsted. Dette er også markeret med grønt på billedet ovenfor. Der er ingen begrænsninger for, hvor den modtagende spiller skal placere sig.